SD_Logo_2
Menu
  • SPIL DANSK UGEN 2026
    • BOOK SPIL DANSK PAKKEN
    • SPIL DANSK UGEN 2026
    • 10 FAKTA OM SPIL DANSK UGEN
    • SPIL DANSK TEKST OG NODE
  • BLIV SPIL DANSK KOMMUNE
    • BLIV SPIL DANSK KOMMUNE
    • KOMMUNEGUIDEN
    • SPIL DANSK KOMMUNER GENNEM ÅRENE
    • OPRET JERES STYREGRUPPE
  • SPIL DANSK PROJEKTER
    • ALSANG
    • SPIL DANSK LIVE
  • VORES ARTISTER
    • ARTISTGUIDEN
    • VORES SPIL DANSK ARTISTER
    • LOG IND SPIL DANSK ARTISTER
    • TILMELDING SPIL DANSK ARTISTER
  • SPIL DANSK KALENDEREN
    • SØG I KALENDEREN
    • OPRET ARRANGEMENTER
    • TEKNISK SUPPORT
  • NYHEDER OG PRESSE
    • NYHEDER
    • SPIL DANSK LOGO
    • PRESSEFOTOS
  • OM SPIL DANSK
    • KONTAKT SEKRETARIATET
    • BESTYRELSEN
    • ADVISORY BOARD
    • FORENINGENS VIRKE
    • HISTORIE
    • VORES AMBASSADØRER
    • PRIVATLIVSPOLITIK
    • SAMARBEJDSPARTNERE/STØTTET AF

Ungdomslandshold for musikalske talenter

Publiceret den 20. jan. 2017

Spil Dansk, DPA og DKF har udtaget et ungdomslandshold for musiktalenter. De 50 unge mødes med topprofessionelle sangskrivere, komponister og producere i og omkring Spil Dansk Ugen 26. oktober – 1. november. 

”Vi booster talentet” er et enestående forsøg på at gøre noget for 50 af landets mest lysende musiktalenter, som er plukket fra
musikskolerne. Det store projekt involverer både Spil Dansk, Dansk Komponist Forening (DKF), Danske Populær Autorer (DPA) og ikke færre end 25 musikalske mentorer. Samt fire musikkonservatorier, som åbner dørene for projektet.

”Mange taler om, at vi skal gøre noget for landets talenter, så vi kan fremtidssikre kvaliteten i dansk musik. Med ”Vi booster talentet” gør vi virkelig en konkret indsats. Idéen er, at vi om 10-20 år også skal kunne lytte til et bredt felt af kvalitetsnavne, som vi lige nu har i kraft af f.eks. Volbeat, Tina Dickow, Lukas Graham, Mew og Rasmus Seebach.

Talenterne findes på landets musikskoler, og med ”Vi booster talentet” giver vi nu de mest lovende af dem mulighed for at dygtiggøre sig sammen med professionelle mentorer. Samtidig kan de unge danne nye netværk på tværs af landet. Skabende kunstnere har co-writet sig frem til stor kunst i mange år. Ingemann og Weyse samarbejdede f.eks. om en række morgen- og aftensalmer helt tilbage i 1837-1838. Med ”Vi booster talentet” opstår der også co-writing og ny dansk musik,” siger Ricco Victor, direktør for Spil Dansk.

De 50 særligt talentfulde unge mødes på musikskoler, hvor de får undervisning af nøje udvalgte personlige mentorer, der alle er professionelle sangskrivere, komponister og producere fra DPA og DKF. Her får de unge masser af gode råd og hjælp til sangskrivning og komposition. Alle talenterne  mødes også til fire landsdækkende masterclasses med førende navne indenfor den rytmiske eller den klassiske
musik. Underviserne i disse masterclasses er bl.a. Chief 1, Marcus Winther-John, Kasper Larsen, Una Skott, Niclas Schmidt og Kasper Rofelt.

PAKKELØSNING TIL KOMMUNER

Projektet indgår som en del af Spil Dansk Kommunepakkerne, som hele 24 kommuner i år har valgt at
købe. Som en særlig københavnsk del af ”Vi booster talentet” holdes der også syv gratis masterclasses for sangskrivere og musikere
på spillesteder i hele hovedstaden i løbet af Spil Dansk Ugen. Også her er underviserne nogle af de ypperste danske producere/sangskrivere.

PROFESSIONELLE MENTORER FRA DPA OG DKF

DPA støttede sidste år “Vi booster talentet”, og ifølge bestyrelsesmedlem Tobias Stenkjær fra DPA er det meget vigtigt for organisationen at man gør noget aktivt for landets spirende vækstlag af sangskrivere og producere.

“Vi har alle musik helt tæt inde på livet. Musikbranchen er en grænseløs og global arbejdsplads, som hver eneste dag
skaber indhold, der indgår i menneskers liv kloden rundt. Og i hjertet af al musik finder vi sangen. Det hele begynder med sangen. Vi håber, at vi med vores dygtige oplægsholdere fra DPA kan inspirere de unge og udvide deres musikalske horisont, så de kan opleve, at man som sangskriver kan meget mere end blot at spille sit instrument – man er instrumentet,” siger Tobias Stenkjær.

Fra DKF’s side bakker man især op om projektet for at sikre, at komposition bliver en naturlig del af bestræbelserne i de danske musikskoler.

”Det er vigtigt, at musikskolerne har fokus på den skabende tilgang til musikken og at eleverne får mulighed for at arbejde med de klassiske kompositionsfærdigheder. Derfor er det meget værdifuldt, at unge talenter møder professionelle komponister via ‘Vi booster talentet’,” siger projektleder Katrine Gregersen Dal fra DKF.

KONSERVATORIERNE BAKKER OP 

Fire medvirkende musikkonservatorier landet over er med til at gøre projektet muligt: Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg,
Syddansk Musikkonservatorium i Odense, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på Frederiksberg og Rytmisk Musikkonservatorium i København.

“Vi har valgt at være vært for en del af “Vi booster talentet”, fordi projektet både er visionært og konkret. Det giver purunge talenter en chance for at arbejde med professionelle sangskrivere, komponister og producere. Det kan både give resultater i form af gode sange her og nu – men det kan også give de unge et skub fremad og en tro på egne evner og dermed gavne dansk musik på sigt,” siger rektor Henrik Sveidahl, Rytmisk Musikkonservatorium, København.

Blandt de 25 mentorer, der står klar til at hjælpe de unge talenter, er:

  • Thomas Stengaard (DPA, bl.a. en af sangskriverne bag Eurovision-vindersangen “Only Teardrops”).
  • Julia Fabrin fra duoen Shoes for Julia (DPA, bl.a. en af sangskriverne bag “Only Teardrops”).
  • Louise Alenius (Hun har blandt andet modtaget Carl Prisens særlige talentpris i 2014, udvalgt af Bent Fabricius-Bjerre).
  • Bjørn Svin (en af de førende danske komponister og performere inden for elektronisk musik).
  • Kasper Larsen (blandt andet producer og sangskriver for Kylie Minogue, Christopher, Joey Moe, Isam B., Selena Gomez).

7 GRATIS MASTERCLASSES PÅ SPILLESTEDER I KØBENHAVN

Som et ekstra projekt under VI BOOSTER TALENTET, da kan vi nu også tilbyde alle sangskrivere og producere at komme til 7 gratis masterclasses, der alle foregår i København i forbindelse med Spil Dansk Ugen.

Vi har ogå her et imponerende line-up af undervisere. Læs mere om underviserne, tider og steder – også om hvordan du tilmelder dig – på denne side, eller læs mere på facebook.

Flere nyheder

  • 17. april 2026
    UNG:Jazz - ny dansk jazz med unge stemmer i centrum
  • 17. april 2026
    UNG:Jazz - ny dansk jazz med unge stemmer i centru
  • 25. marts 2026
    SPIL DANSK ARTISTER 2026 - tilmeldingen er åben
  • 25. februar 2026
    Musik i børnehøjde - nyt projekt i Spil Dansk Pakken 2026
  • 6. februar 2026
    Spil Dansk Folk - Nyt projekt i Spil Dansk Pakken 2026
  • 2. februar 2026
    Book Spil Dansk Pakken 2026, og vær med, når Spil Dansk fylder 25 år
  • 5. januar 2026
    FLERE DATOER I 2026 for Carl xX koncerter - nyt koncertformat fra Spil Dansk
  • 19. december 2025
    Tak for et stærkt år, og glædelig jul.
Se alle nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Gl. Kongevej 11-13 · 1610 København V · Lydens Hus 4. sal · CVR 35921974 · BANK 9570 0114930

Instagram Facebook Linkedin

© 2023 Spil Dansk. All Rights Reserved. 

https://iintelligent.dk