SD_Logo_2
Menu
  • SPIL DANSK UGEN 2026
    • BOOK SPIL DANSK PAKKEN
    • SPIL DANSK UGEN 2026
    • 10 FAKTA OM SPIL DANSK UGEN
    • SPIL DANSK TEKST OG NODE
  • BLIV SPIL DANSK KOMMUNE
    • BLIV SPIL DANSK KOMMUNE
    • KOMMUNEGUIDEN
    • SPIL DANSK KOMMUNER GENNEM ÅRENE
    • OPRET JERES STYREGRUPPE
  • SPIL DANSK PROJEKTER
    • ALSANG
    • SPIL DANSK LIVE
  • VORES ARTISTER
    • ARTISTGUIDEN
    • VORES SPIL DANSK ARTISTER
    • LOG IND SPIL DANSK ARTISTER
    • TILMELDING SPIL DANSK ARTISTER
  • SPIL DANSK KALENDEREN
    • SØG I KALENDEREN
    • OPRET ARRANGEMENTER
    • TEKNISK SUPPORT
  • NYHEDER OG PRESSE
    • NYHEDER
    • SPIL DANSK LOGO
    • PRESSEFOTOS
  • OM SPIL DANSK
    • KONTAKT SEKRETARIATET
    • BESTYRELSEN
    • ADVISORY BOARD
    • FORENINGENS VIRKE
    • HISTORIE
    • VORES AMBASSADØRER
    • PRIVATLIVSPOLITIK
    • SAMARBEJDSPARTNERE/STØTTET AF

SPIL DANSK UGEN VAR DER, FØR DEN VAR DER!

Publiceret den 27. maj. 2021

Artikel om ”propaganda-uge for den levende musik”. Fra Fyns Venstreblad den 5. september 1935.


Fra “Spil Selv” til Spil Dansk: Det er 20 år siden, at Spil Dansk kom til verden. Det viser sig nu, at idéen ikke var ny. Vi har gravet i arkiverne og fundet frem til en musikuge, som er gået rent i glemmebogen!


LÆS HELE SPIL DANSK ÅRSBERETNING 2020.


Artiklen er fra Spil Dansk Årsberetning 2020:

”Musik skal der til – Spil selv!”. Overskriften er fra den hedengangne avis Fyns Venstreblad, og artiklen blev bragt 5. september 1935. Fundet afslører en for længst glemt festuge, som viser, at Spil Dansk-fejringen faktisk har dybere rødder, end vi selv var klar over. 

Da musikugen blev lanceret i 1930’erne, var måden, man afspillede musik på – og tilgik den – en noget anden, end da Spil Dansk trådte ind på scenen i 2001. Men baggrunden for at kæmpe for dansk musik var i bund og grund den samme: Det gjaldt bl.a. om at støtte musiklivet og få danskerne til at mødes omkring den levende musik.

Da Koda tog initiativ til at lancere ”Spil Dansk Dagen” i 2001, skete det delvis med afsæt i en bekymring over, at dansk musik var trængt i medier og radio. Og da ”Spil Selv” skruede op for den levende musik i midten af 1930’erne, havde flere meningsdannere og folk i ”musikbranchen” også panderynker over udviklingen.

TEKNOLOGISK TRUSSEL: RADIOEN!

I førnævnte artikel kunne man læse: ”Man har beskyldt radioen for, at den skadede den levende musik. Man har fastholdt, at opfindelsen og populariseringen af grammofonen og radioen fik folk til at lade være med at tage aktiv del i musikken. Man lod være med at spille selv. Det var nemmere at lukke op for radioen eller at sætte en plade på grammofonen,” fremgår det.

Det konstateres, at den udvikling blev vendt, og at ”allerede nu kan man påvise en stadig stigning i pianosalget og i nodesalget.”

Der var altså en generel bekymring over, at musikkundskaber skulle gå tabt. Samtidig var der kommercielle interesser på spil: ”Musikhandlerforeningen har arrangeret en propaganda-uge for den levende musik i tidsrummet 1. – 8. september”, kan man læse i den gamle artikel.

Maler Bjørn Wiinblad lavede flere illustrationer til ”Spil Selv”-begivenheden. De er i dag eftertragtede samlerobjekter.


ET POETISK ERINDRINGSGLIMT

I nutidens optik kan det virke besynderligt, at man kaldte det en ”propaganda-uge”. Begrebet ”propaganda” har fået en negativ klang, men dengang i 30’erne var udtrykket mere neutralt ladet. Ifølge vores søgning i arkiverne blev ”Spil Selv” lagt på køl i midten af 1960’erne, og musikfejringen sank ned i glemsel.

Søger man på nettet efter ”Spil Selv”, dukker der faktisk mest erindringsglimt op i form af en stribe plakater, som reklamerede for ”Spil Selv”-begivenheden. Plakaterne er tidstypiske, og stilen varierer fra det tegneserie-humoristiske til det sanseligt kunstneriske. 

Det sidste ser man især i de natur-romantiske motiver skabt af den verdensberømte maler Bjørn Wiinblad. Et af dem forestiller et godmodigt udseende væsen eller menneske, der spiller på fløjte, og den forårslune poesi spiller perfekt med budskabet: ”Musik skal der til”. 

Flere nyheder

  • 25. marts 2026
    SPIL DANSK ARTISTER 2026 - tilmeldingen er åben
  • 25. februar 2026
    Musik i børnehøjde - nyt projekt i Spil Dansk Pakken 2026
  • 6. februar 2026
    Spil Dansk Folk - Nyt projekt i Spil Dansk Pakken 2026
  • 2. februar 2026
    Book Spil Dansk Pakken 2026, og vær med, når Spil Dansk fylder 25 år
  • 5. januar 2026
    FLERE DATOER I 2026 for Carl xX koncerter - nyt koncertformat fra Spil Dansk
  • 19. december 2025
    Tak for et stærkt år, og glædelig jul.
  • 17. december 2025
    Lydskolen for piger og unge kvinder i København
  • 17. december 2025
    UNG:Live - et nyt kapitel for unge artister i København
Se alle nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Gl. Kongevej 11-13 · 1610 København V · Lydens Hus 4. sal · CVR 35921974 · BANK 9570 0114930

Instagram Facebook Linkedin

© 2023 Spil Dansk. All Rights Reserved. 

https://iintelligent.dk