
STOR RUNDSPØRGE: LOKALPOLITIKERE VIL ØGE STØTTEN TIL DANSK MUSIKLIV
“Dit Musikvalg” er en ny rundspørge foretaget af Spil Dansk som viser, at der landet over er stor opbakning til dansk musikliv blandt lokalpolitikere. Som optakt til kommunalvalget den 16. november, har foreningen Spil Dansk foretaget en stor rundspørge hos 25 lokalpolitikere, der alle er formænd i de kommunale kulturudvalg. Rundspørgen har fået titlen “Dit Musikvalg” og 15 politikere har besvaret den. Holdningen til musiklivet står klart: 9 ud af de 15 politikere er positive overfor at øge den kommunale støtte til det lokale musikliv. 4 politikere mener, at den nuværende støtte er passende. Ingen vil skære i støtten. LÆS