Du danske sommer var rekord-dårlig i 1923

Var sommeren bedre i gamle dage?

Hvor bliver
sommeren af?

Hvorfor kommer solen ikke snart?

Spil Dansk har fundet ind til sjælen af den danske sommer ved at kigge tilbage til 1923.
Her skrev Thøger Larsen digtet, der – med melodi af Otto Mortensen – blev til sangen
”Du danske sommer (jeg elsker dig)”. Sommervejret
dengang måtte jo have inspireret Thøger Larsen til at sætte ord på, hvordan den
danske sommer er.

Ingen anden
dansk sang rummer vel et bedre totalbillede af dansk natur og af de mennesker,
der er indføjet i denne natur. Derfor er sangen også at finde i et utal af
sangbøger, og dens store popularitet gennem snart 100 år har gjort den til en
af de danske sange, som er allermest kendt, elsket og hyppigst sunget af unge
såvel som gamle. Således kom sangen også ind på listen over de 50 bedste danske sange, da DR P2  spurgte lytterne om hvilke sange der var bedst.

Sangen blev
første gang trykt i Politiken den 12.
august 1923 som digtet “Sommer i Danmark.
En Vise.“  Det blev også trykt i
Thøger Larsens eget tidskrift “Atlantis”
i oktober 1923, og senere samme år i samlingen “Vejr og Vinger”.

“Du
danske sommer” giver os en række flotte billeder på, at det danske
sommervejr er omskifteligt. Første vers siger det meget tydeligt:

Du danske Sommer, jeg elsker dig,

skønt du saa ofte har sveget mig.

Snart kolde Farver i Sky og Vand,

snart nøgne Piger ved hver en Strand.

Mer, mer, mer

jeg dog dig elsker, hver Gang du ler.

Og starten på andet vers lyder:

Du er i Sindet jo lunefuld,

dog Hjertet inderst er pure Guld,

Hvordan
var det danske sommervejr så i 1922-1923?

Spil Dansk har
fået DMIs hjælp til at kigge i arkiverne, så nu ved vi hvordan vejret var i
somrene 1922 og 1923.

Med DMI´s
egne ord, så er der ”guf at hente og en
helt særlig rekord”:

Om sommeren
1922 ved vi fra DMI, at den var kold og solfattig. Det var altså året før, at
Thøger Larsen skrev ”Du danske sommer”.
Så dén sommer må have plantet sig i erindringen, da han gik i gang med
sangskrivningen året efter.

Sommeren
1923 har vi flere detaljer om. Ifølge DMIs klimatolog John Cappelen, så ved vi,
at juni måned 1923 var den koldeste juni, der nogensinde er målt fra 1874 og
frem til 2015. Gennemsnitstemperaturen i juni 1923 var kun 10,7 grader. Til
sammenligning var gennemsnittet 14,3 grader i juni i perioden 1961-1990. Det
var altså usædvanlig koldt i juni 1923, men dog regnfattigt, og på Sankt Hans
aftenen var det køligt, meget blæsende og tørt.

Men så kom
sommervarmen: I juli 1923 var det ifølge DMI temmelig varmt og over
gennemsnittet. Der var sågar en varmebølge i perioden 6.-15 juli, der var en
helt normal mængde nedbør og der var flere soltimer end normalt. Det havde
sikkert inspireret Thøger Larsen til de berømte og dengang lidt vovede linjer
fra 3. vers:

… en Ungdom jubled din Lovsang ud,

kun klædt i Solskin og brunet Hud …

Endelig
havde vi fået solen og varmen, for så i sensommeren at skulle miste den igen. August
1923 var kold og solfattig, og det var stormfuldt fra vest over de sydlige
egne. Thøger Larsen beskrev meget fint naturen og vejrliget, tydeligvis inspireret af livet ved Limfjorden og Lemvig,
hvorfra han blev født, voksede op og levede sit voksenliv. Og han fik så – sammen med resten af Danmark –
den sparsomme fornøjelse at en storm fra vest ramte Danmark den 30. august 1923

 

Kilde om sommervejret 1922-1923: DMIs
klimatolog John Cappelen.
Artikel af Ricco Victor, Spil Dansk.

Du danske
Sommer, jeg elsker dig

Du danske Sommer, jeg
elsker dig,

skønt du saa ofte har
sveget mig.

Snart kolde Farver i
Sky og Vand,

snart nøgne Piger ved
hver en Strand.

Mer, mer, mer

jeg dog dig elsker,
hver Gang du ler.

Du er i Sindet jo
lunefuld,

dog Hjertet inderst er
pure Guld,

et Eventyr er dit
glade Navn,

og Blomster lyser ud
af din Favn.

Korn, Korn, Korn

i Drømme gror under
Maanens Horn.

Naar dine Bølger mod
Bredden gik,

beruset blaa som
Gudinders Blik,

en Ungdom jubled din
Lovsang ud,

kun klædt i Solskin og
brunet Hud.

Ned, ned, ned

til Daab i Glemsel og
Evighed!

Og naar du strakte med
aabent Sind

de lyse Nætter i
Himlen ind,

imens det dufted af
Hyld og Hø,

vi bad: Lad Drømmen
dog aldrig dø!

Ak, ak, ak!

Vort Hjerte svulmed af
Tro og Tak.

Og stundom ud af din
fulde Glød

sprang Lyn fra Skyen i
Jordens Skød,

og Tordenlatter og
Tordenregn

din Trolddom spændte
fra Egn til Egn.

Vild, vild, vild

er, skønne Sommer, din
Kraft og Ild.

Du danske Sommer, min
Hilsen tag,

du lyse Nat og du lyse
Dag!

Gaar tit du kold over
Landet hen,

jeg ved, du kommer dog
hed igen!

Ja, ja, ja,

jeg ved, dit Hjerte er
Guld endda.

Tekst: Thøger Larsen
Melodi: Otto Mortensen
(1923)