”I Danmark er jeg født” med melodi af Schierbeck har jeg et helt særligt forhold til. Jeg har nok dirigeret den op mod tusind gange – først og fremmest med DR PigeKoret, og hver gang er det tydeligt at den vækker helt særlige følelser hos både de der synger og de der lytter. Selv i udlandet. På de mange rejser med pigekoret havde vi den altid på programmet. Om det var i Kina, USA eller Sydafrika blev publikum altid utrolig berørt selvom de ikke forstod et ord af den danske tekst. De fornemmede kærligheden og stemningen i den sang.

Da DR Koncerthuset åbnede i januar 2009 satte vi netop denne sang på programmet som fællessang i et program med verdens førende klassiske musikere. Det var tydeligt, at det var med denne fællessang at hele Danmarks befolkning fik følelsen af, at dette koncerthus tilhørte hele Danmark.

Fællessangen er lige så vigtig og relevant som den altid har været, men ikke mindst i en tid, hvor det levende fællesskab bliver erstattet af digital kontaktnet, globalisering og påvirkning fra fremmede kulturer, er det godt at fastholde en kultur som er en stærk del af den danske identitet. Gennem sangene forstår vi vores kultur og historie, og vi mærker en rød tråd fra svundne tider til i dag. Når vi synger er vi er tæt kontakt til vores hjerte og sind, og når vi synger sammen med andre deler vi de store følelser med andre, levende mennesker.