HASSAN PREISLER
– Skuespiller –
Læs en række andre kulturpersonligheder og musikeres mening om fællessang.
Spm. 1: Nævn en dansk fællesang, som knytter sig til en særlig oplevelse i dit liv.
Der er mange danske sange, jeg har fået et forhold til. Jeg er selv vokset op i Hippie-land, så det giver sig selv, at min datter skulle på en privatskole med kristne værdier og orden i tingene. Hele skolen mødes hver morgen for at synge salmer og sange og sige apostlenes trosbekendelse. Jeg har mere en én gang siddet der på gulvet i den gamle gymnastiksal og kæmpet med tårerne. ”Shhh, far!” hvisker min datter, hvis jeg kommer til at hulke. Det kan være indholdet af sangen, der gør det; melodien eller ordene, men det er oftest oplevelsen af fælleskabet og den historiske forbindelse, der rører mig. Senest var det Sebastians Vårvise, der gjorde, at jeg forlod skolen godt gennemgrædt. Og en lille smule lettere om hjertet.
Spm. 2: Hvad kan vi bruge fællessang til i dag?
Fællessangen er en ophævelse af alt det, vi bilder os ind har stor betydning. Det kunne være geografisk tilhørsforhold, politisk orientering eller klassebaggrund. Når vi synger sammen, paralyseres selv vores mest stædige narrativer om forskellene på ”dig” og ”mig.” Vi kan lægge i teksten, hvad vi vil; vi kan beslutte, at vi kan eller ikke kan lide melodien, men vi kan ikke ophæve det faktum, at vi synger som med een stemme, når vi synger. Selv det mest identitetsstædige menneske må strække våben for fællessangens magt.