Richard Andersson
Jeg er uddannet kontrabassist fra Rytmisk Musikkonservatorium i København, Manhattan, School of Music i New York og Det Fynske Musikkonservatorium i Odense. Jeg bevæger mig bredt inden for jazzen og dens subgenrer. Fra mainstream til avantgarde, med en stor kærlighed til den frie improvisation. Jeg er desuden rundet af den nordiske sang og salme tradition hvilken min musikalske profil også bærer præg af.
Priser:
“The NHØP honorable mention” ved Cph international bass convention 2012
”Årets Fynske Jazzmusiker” 2010
”Stjerneprisen” 2010
CD udgivelser som kapelmester og komponist:
Richard Andersson NOR / The six of us (Hobby Horse Records, 2018)
Richard Andersson NOR / Nor (Hobby Horse Records, 2017)
Richard Andersson UDU/ Itu (Hobby Horse Records, 2016)
Markowitz/Andersson/Mogensen / In Transit (Hobby Horse Records, 2016)
Richard Andersson Splitting up in Boston Garzone/Bergonzi/Moses/Andersson (Hobby Horse
Records, 2015)
Richard Andersson Intuition/Intuition (Stunt Records, 2012)
Richard Andersson UDU/ UDU (BlackOut music, 2012)
Richard Andersson Sustainable Quartet/Please Recycle (BlackOut Music 2010)
Koncert virksomhed i
Danmark, Norge, Sverige, Polen, Tjekkiet, Island, Tyskland, USA,
Schweiz, Scotland, Færøerne, og på CPH jazzfestival, Århus Jazzfestival, Reykjavik
Jazzfestival (Island), Pori Jazzfestival (Finland), Krokus jazzfestival (Polen), WeJazz (Finland)
Thorshavn Vinterjazzfestival (Færøerne), Gdansk jazz festival (Polen).
Jazz at the Museum | |
Jazz, Improvisation | |
Børn, Seniorer, Unge, Voksne | |
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Øjnene der ser
Alt afhænger af øjnene der ser, siger man. Jeg ser ingenting. Jeg er blind og har været det i mere end halvdelen af mit liv. I de første år efter jeg mistede synet var jeg stadig i stand til, at huske ansigter på mine kære, huske farver, visualisere motiver og genkalde billeder og situationer for mit indre blik. Men de indre billeder er falmet med tiden og der er sket en langsom transformation. For nu er farver blevet til lyde, ansigtsudtryk er blevet til stemninger, minder er blevet til musik.
Et museumsbesøg er i udpræget grad en visuel oplevelse. Når jeg går på museum er jeg derfor afhængig af andres øjne og, ikke mindst, deres evne og villighed til at formidle værkerne til mig verbalt. Det som seende mennesker sanser og beskriver med ord, gestikulationer og spontane udbrud bliver i mit univers oversat til lyde, rytmer og harmonier.
Med det udgangspunkt tilbyder jeg en koncert, hvor publikum inviteres til verbalt at beskrive et eller flere værker for mig. Herefter kvitterer jeg med min musikalske fortolkning af deres beskrivelse. Således ønsker jeg at aktivere en anden form for sansning hos publikum og stille spørgsmålet; er der overensstemmelse mellem øjnene der ser, ordene der tales og lydene der høres?