Revysangens Genklang
BIRGITTE ANTONIUS: Birgitte Antonius er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium. Hun bruger til daglig sin tid på sang, musik, teater og musikformidlingsprojekter i alle afskygninger. Til daglig underviser hun i klaver og drama på Tønder og Billund kulturskoler, og rejser sammen med John Skou land og rige rundt med duoen Revysangens Genklang. Kulturhuse, biblioteker, Ældresagens afdelinger, Musikhuset Aarhus og senest Revymuseet på Frederiksberg er blandt de scener, som duoen har besøgt det seneste års tid. Revysangens Genklang har specialiseret sig i revyviser fra de sidste 100 års danske revyer. Netop revyviserne er Birgittes hjertebarn. JOHN SKOU: John Skou er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium og er en virkelig alsidig musiker der kommer vidt omkring. Til daglig underviser han i bas, guitar og sammenspil i Billund kulturskole samt i musik på Filskov friskole. Men derudover spiller han med til et hav af arrangementer i alle afskygninger. Med enten bas eller klaver har han spillet med til Arne Lundemanns sommercabaret, revyforfatter Leif Fabricus egne viser, har spillet med i den lille havfrue på Fredericia teater, spillet til en masse forskellige musicals og revyer rundt i landet for blot at nævne et lille fåtal af de adskillige arrangementer han har været med til.
Spil Dansk Solisterier | |
Viser
|
|
Seniorer, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Det kan i forvente
Revyviser fra den danske sangskat. I mere end 100 år er der blevet lavet revy i Danmark og revyhistorien er fyldt med spændende og flotte revyviser. Sjove, alvorlige og eftertænksomme viser har præget den danske revyscene.
Revysangens Genklang er en duo, der har specialiseret sig i revyviser og historien bag de enkelte viser. I kan derfor forvente en musikalsk tidsrejse med nedslag i dansk revys historie med nogle af de sange, der har betydet mest for både revyen og revyvisetraditionen. Der bliver fremført viser af bl.a. Liva Weel, Dirch Passer, Elga Olga, Preben Uglebjerg, Marguerite Viby og Lily Broberg. Koncerten er en mini kabaret, hvor musik, sang og anekdoter om revyviserne er i højsædet. Vi lægger vægt på formidling og fortolkning af teksterne. Man kan derfor forvente at få en helt ny og anderledes oplevelse af revyviser, som man ellers troede man kendte. Og samtidig er der rig lejlighed til at kunne nynne med på de viser, der i dag nærmest er gået hen og blevet folkeeje.