Peter Marckmann
Peter Marckmann, 64-årig læge, har været sangskriver gennem efterhånden 40 år og har i den periode skrevet over 100 rytmiske viser med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, som han har gjort sig som mand, far, kæreste, ægtefælle, lønmodtager og drømmer. Peter Marckmann Band har gennem årene præsenteret sangene på et utal af mindre spillesteder, på festivaler, i kirker og musikforeninger. Sangene er skrevet på dansk og omhandler vigtige og vedkommende emner som drømme, forelskelse, kærlighed, fortvivlelse, lykke, ulykke, glæde og tvivl. Teksterne går tæt på og vækker følelser i lytterne. Musikken spænder fra ballader, over blues og bossa til det mere jazzede. Flere af sangene er at finde på 3 udgivne CDer: “Sådan Set” fra 2008, “Sange mod Lyset” fra 2015, og “Op og Ned” fra 2016 og på enkelte singler, som også er udgivet. DR kanal P5 har jævnligt spillet sange fra CDerne gennem de seneste år. Find de udgivne sange på Spotify, iTunes, Youtube og andre streaming-tjenester. Peter Marckmann har hentet sin inspiration fra kunstnere som Povl Dissing, Benny Andersen, Benny Holst, Søren Kragh-Jacobsen, Joni Mitchell, Leonard Cohen og Bob Dylan.
Et Musikalsk Foredrag | Hit med Sangskriveren | |
Singer-songwriter, Viser, Rytmisk visemusik fra ballader over bossa og jazz til blues | |
Seniorer, Unge, Voksne | |
Download pressefoto |
Det kan i forvente
En god fortælling om at forsøge at finde sin vej gennem livet – arbejdslivet, kærligheden – og at finde meningen med det hele. Fortællingen er spundet af snak og sange med fokus på tekst og udtryk. Hvilken fortælling, som skal fortælles til dit arrangement, finder vi sammen ud af. Se mere om mulighederne på hjemmesiden www.petermarckmannband.dk under fanebladet – fortællekoncerter.