Markus Valentin
I 2015 spillede jeg under navnet Markus Valentin og De Døde Duer. Projektet kulminerede i en opvarmning for Peter Belli, men sluttede hurtigt efter. Siden da har jeg dyrket sangskrivning på bl.a. MGK FYN, og har forberedt mig på, at komme tilbage stærkere end nogensinde før.
I marts 2018 udkom min debut Singer/Songwriter EP “Drømmenes Død”, som skildrer ungdommens personligheder i deres kamp om at finde fodfæste i verden. Den debuterende plade satte spark i karrieren og har banet vejen mod spændende projekter.
I den følgende måned, spillede jeg koncert på Posten med Jonas Hammer og The Radar Post, spillede til ODEONs fødselsdag, opvarmede for Uffe Lorenzen, og vandt en plads på dette års Tinderbox Festival gennem min optræden til Tinderbox Band Battle 2018.
Over sommeren spiller jeg en solo koncert til Havnekulturfestivalen om lørdagen, og gæster Lasse & Mathildes koncert om søndagen. Inden min optræden på Tinderbox Festival 2018 øver og skriver jeg med mit band, som jeg dernæst går i studiet med for at indspille min kommende EP og album.
Herudover tager jeg på en intim singer/songwriter tourné i slutningen af året med fælles sangskriver og kollega Jonas Hammer.
Going Local | |
Folk, Rock, Singer-songwriter, Singer/Songwriter m. insprirationer fra Folk/Rock/Pop | |
Unge, Voksne |
Det kan I forvente
I kan forvente at møde et univers af forskellige historier, som bliver præsenteret på nye og spændende måder gennem mine sange.
Jeg har arbejdet meget med skildringen af forskellige personligheder, og hvordan de interagere med deres omverden igennem mine tekster, og det er disse mennesker og deres historier, jeg gerne vil præsentere og fortælle om. Som glæde er en del af menneskeligheden såvel er melankoli.
Med det udgangspunkt tager jeg fat i tunge emner og situationer, som taler direkte til publikums følelser. Dette drager paralleller til blues verdenen, hvor optimisme og håb realiseres gennem historier om negative tider.