Louise Dubiel
Louise Dubiel er en sangerinde og sangskriver fra København. Hun tonede første gang frem på fjernsynsskærmen i 2008 på Kanal 4’s talent-progam “Elsk Mig i Nat”. I 2009 deltog hun i tv-showet “Talent” med sangen Forpulet Perfekt, som blev et stort radiohit henover sommeren 2010. Dette år blev Louise den 8. mest spillede danske artist på radio. I 2013 deltog hun i Melodi Grand Prix med sangen Rejs Dig Op. Hun har opvarmet for navne som Rasmus Seebach, Turboweekend og Anne Linnet. Louise skriver al sin musik selv og kalder det glad, skæv pop med finurlige tekster på dansk. Louise Dubiel har udgivet 3 plader: Alle Kneb Gælder, Rigtig Forkert og De Nye Superhelte. Hun har desuden udgivet 1 sang om måneden i projektet “Månedssange” i 2015. Louise Dubiel skriver også sange for andre og har senest været med til at skrive Pernille Højmark’s soloplade – Portræt.
Spil Dansk Band-koncerten | Et Musikalsk Foredrag | Mentorsession Rytmisk | |
Pop, Singer-songwriter | |
Unge, Voksne | |
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Publikum kan forvente en meget levende, vedkommen koncert i øjenhøjde, med humor og hygge. Det er dansk, glad, melodisk musik med skarpe tekster, der beskriver hverdagen som vi kender den. I en mentorsession kan Louise hjælpe med melodi og danske som engelske tekster – ikke produktion. Louise Dubiel turnerer desuden med koncert-foredraget “Musiker – Hurtig berømmelse eller Hårdt slid?” Da Louise har været med i et hav af talentprogrammer, samt udgivet plade både på Universal Music og helt selv, kender hun til begge veje. Den “nemme” og den “hårde”.