Jan Kjær Andersen
Jan Kjær Andersen har spillet og sunget hele sit liv. I universitetsårene sanger og guitarist i bandet Hittegods i Aarhus og de seneste fire år som solist med guitar og sang.
Koncerter på spillesteder, i caféer, kulturhuse, kirker, på plejehjem, bosteder, til 1. maj og mange fødselsdage, bryllupper og konfirmationer.
Jan skriver egne sange i folk/pop genren og laver også nye, friske melodier til forfattere som H.C. Andersen, Emil Aarestrup, Halfdan Rasmussen og anderledes tekster til ‘Sgu gammel venskab ren forgå’ og ‘Pomp and Circumstances’.
Han har læst Æstetik og Kultur (en samlingsuddannelse af Musik, Litteraturhistorie, Kunsthistorie og Dramaturgi) på Aarhus Universitet, gået på musiklinjen på Ærø Folkehøjskole og været på komponistcamp på Engelsholm Højskole. I tidernes morgen har han modtaget sangundervisning af James Loveless.
Jan skriver og spiller til specielle målgrupper. Til børn under titlen ‘Masser af guitar,’ repertoire til seniorer under titlen ‘Et lille stjerneskud’ og julekoncerter under titlen ‘Hjerter til jul’. Alt sammen opkaldt efter hans egne sange.
Bookes også på Evenzonen.dk og til Low-Fi Concerts.
Demoer af 10 sange, koncertkalender m. m. findes på hjemmesiden KjaerAndersen.com
Musik & Sundhed | |
Folk, Pop, Singer-songwriter
|
|
Børn, Seniorer, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Sange, der taler til hjertet.
Om Danmark, rejser rundt på kloden, kærligheden, vennerne, tiden, glæden, sorgen og fællesskabet.
Underholdning med mening og med et glimt i øjet.
Smukke melodier, sprød stemme, masser af akustisk guitar, energi og dialog med publikum. Gerne et par fællessange undervejs.
Stilen er folk/pop singer/songwriter.
Jan Kjær Andersen har skrevet flere end 100 sange på dansk og engelsk og et par på swahili, som han vælger ud fra, så det passer lige til publikum. Undervejs dukker der nogle kendte sange op som Dansevise og af andre gode danske kunstnere som som Lars H.U.G., Anne Linnet, TV2, Gasolin og Sebastian.