En lærke letted (Kurmancî (kurdisk dialekt))

Mizgin Tahir er operasanger fra Rojava, Nordsyrien, og har oversat sangene til og indsunget dem på kurmancî. Hun er uddannet ved konservatoriet i Damaskus og var leder af det kurdiske orkester, Heskif Orkestra, i Diyarbakir (2013-16). Efter seks år i eksil flyttede Mizgin tilbage til sin hjemby, Sere Kaniye, da Nordsyrien blev befriet for IS af kurdiske styrker. Sammen med sin mand, Teymur, åbnede hun familiens bolig som koncerthus, der også blev et af Rojavas vigtige civile samlingssteder. Efter den tyrkiske invasion i oktober 2019 har pro-tyrkiske paramilitære enheder nedbrændt huset, og Mizgin og familien er igen fordrevet – denne gang til den kurdiske by, Qamishlo, hvorfra hun fortsætter sit arbejde: “For mig er det en ære og fornøjelse at synge de her tre smukke danske sange. Især den sang, som fortæller om Danmarks frihed efter besættelsen, giver stor mening for mig. Det er så godt at lære ny musik at kende.”

Om sangen

“En lærke letted” også kaldet “Danmark frit” blev skrevet i 1945 af Mads Nielsen som et bestillingsarbejde fra den kristne spejderbevægelse, KFUM. Mange andre frihedssange er efterfølgende gledet ud af den kollektive bevidsthed med undtagelse af denne, som den dag i dag står som den klareste blandt alle frihedssange. 

Om tekstens tilblivelse fortæller Mads Nielsens barnebarn denne lille historie: “Min morfar var med sin kone (min mormor) lige efter befrielsen taget på en lille ferie hos sin lillebror, der drev den gamle slægtsgård i Langå nær Randers. Min morfar var af KFUM Spejderne blevet bedt om at skrive en sang om befrielsen, og da de to familier var ude på en lille vandretur i det smukke sommerlandskab, kom inspirationen til min morfar, da han hørte lærkernes sang. Han sagde så til sin kone, at han havde brug for at gå lidt for sig selv. Måske en halv time senere vendte han tilbage og viste min mormor, hvad han havde skrevet og ville gerne høre hendes mening. Jo, hun mente nok, at den kunne bruges.”