Marilyn Mazur
Marilyn Mazur
komponist, orkesterleder, slagtøjsspiller
Født 1955 i New York. Marilyns familie immigrerede i 1961 til DK, hvor hun siden da har boet.
Aktiv fra starten af 70’erne, først som danser, komponist og pianist.
Skiftede som 19-årig sit hovedinstrument til slagtøj i forbindelse med sit studium på
Det Kgl. danske Musikkonservatorium. Hun har lige siden virket som både komponist, kapelmester og musiker i et utal af sammenhænge.
Hun har været orkestermedlem hos bl.a. Miles Davis (1985-89), Wayne Shorter (1987) og Jan Garbarek (1991-2005) og turneret verden rundt med disse.
F.eks. også spillet med Gil Evans, John Tchicai, New Jungle Orch., Dino Saluzzi, Eliane Elias, NHØP, Dave Liebman, Joachim Kühn, Dhafer Youssef, Norma Winstone, Aaron Parks og som solist/komponist med DR bigband
Marilyn leder selv mange danskbaserede orkestre og specialprojekter, og komponerer udover til disse, musik til en del film, teater mm.
Hendes musik kan bl.a. opleves i følgende orkestre:
Marilyn Mazur’s Shamania (stort orkester med 10 kvindelige musikere, dannet 2015,
CD/LP udgivet februar 2019 på Rare Noise)
Marilyn Mazur Group (med bl.a. Fredrik Lundin, dobbelt-CD 2010)
Trio med Josefine Cronholm og Krister Jonsson (CD 2014: Flamingo Sky)
MM’s Future Song (20 års jubilæum 2009, 4 CD-udgivelser, nyt live album 2020)
Maluba Orchestra (sammen med Fredrik Lundin og Kasper Bai, CD/LP udgivet juli 2019 på Stunt)
Marilyn skaber – og udfolder sig fortløbende i – mangfoldige spændende projekter, komponerer og spiller også solokoncerter for børn og voksne.
Marilyn har modtaget utallige danske og internationale priser gennem sin lange karriere, bl.a Jazzparprisen (2001), Ben Websterprisen og Telenors Internationale Kulturpris. Hun modtager Statens Kunstfonds Hædersydelse. Hun er 2 gange nomineret til Nordisk Råds Musikpris. I 2019 blev hun nomineret til en DMA som Årets Jazzkomponist.
2016 blev Marilyn optaget i Kgl Svenske Musikaliska Akademien og i 2017 fik hun Wilhelm Hansens Hæderspris. Marilyn modtog DJBFA’s Elitepris 2019.
Se mere på Marilyns hjemmeside www.marilynmazur.com
Spil Dansk Band-koncerten | |
Alternative, Jazz, World
|
|
Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
fantasifuld, varm og farverig musik med gode grooves, smukke melodier, impulsiv energi og tæt sammenspil og nærvær.