Kenneth Thordal
Komponist, sangskriver, musiker, sanger og oversætter. Spillede punk i 80’erne. Master i filmmusikkomposition 2012. Født, opvokset og bosat i København. 56 år gammel. Laver i dag primært musikteater – som komponist, tekstforfatter, musiker og kapelmester. Var I 2019 aktuel med albummet Den tid. Den sorg, der er skrevet på baggrund af hans 16-årige datter Fionas død. Er desuden komponist, tekstforfatter, kapelmester og musiker på Det Kongelige Teaters megashow Kong Arthur ved Moesgaard Museum. Har siden 2003 udgivet syv meget anmelderroste dansksprogede albummer. Udgav tidligere plader på engelsk. Har spillet mange koncerter i ind- og udland. Har skrevet musik og tekster til 15 teaterstykker. Har oversat et hav af film og tv-programmer og musicaler for de største danske teatre. Har skrevet sange med Dicte, Peter Laugesen, Peter Sommer, Dan Turèll, Mike Sheridan, Tobias Trier, Johan Olsen, Christian Juncker, Poul Krebs, Carsten Lykke, Oliver Zahle, Dy Plambeck, Andreas Bo, Keith Thomas Lohse, Line Mørkeby, Klaus Lynggaard og mange andre. Har samarbejdet med kunstneren Marco Evaristti om flere projekter – blandt andet ”Songs From Death Row” med den dødsdømte texaner Gene Hathorn samt ”Mount Rouge”, hvor vi besteg Mont Blanc og udråbte tinden til en selvstændig stat.
|
Folk, Indie, Singer-songwriter
|
|
|
Børn, Seniorer, Unge, Voksne
|
|
| Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Kenneth Thordal havde I en årrække kredset omkring døden.
I 2017 døde hans yngste datter Fiona 16 år gammel som følge en svulst i hjernen. Døden, der før havde været et klangbund for for mange af hans sange og teaterstykker, blev nu pludselig barsk og håndgribelig virkelighed. I marts 2019 udgav han albummet Den tid. Den sorg til stor opmærksomhed fra både presse og publikum. Sangene er i høj grad præget af Fionas liv og død, men er på trods af den barske baggrund gennemsyret af lys og håb og kærlighed.
Kenneth fortæller og synger fuldstændig åbent, bramfrit og humoristisk om nogle af tilværelsens allersværeste sider, og der er ingen tabuer. Publikum kan spørge om alt, og hvad der måske kan lyde som en barsk og tung omgang, ender oftest med latter og smil – og en tåre eller to i øjenkrogen.