BLEGANSIGTER MED FARVERIGT POTENTIALE

Why Do We Yawn har formlen til at lave meningsfuld pop. Men kvartetten skal vogte sig for at bandnavnet kan ramme som en boomerang.

---

• GENRE: Alternativ pop.
• KOMMUNE: Mariagerfjord.
• ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.

 

---

Træerne vokser ikke ind i den syvende pophimmel med ekspresfart.

Dét bliver man mindet om, når man lytter til et band som Why Do We Yawn. Musikerne skal tilbringe mere tid i øveren og knokle med den musikalske videreudvikling, hvis karrieren skal have vokseværk.

Kvartetten fandt sammen i 2015 på Klejtrup Musikefterskole og udgav i år ved hjælp af crowdfunding en debut-ep, hvor titlerne er præget af konceptuel enkelthed: ”Tent”, ”Talk” og ”Play House”.

Minimalismen går i en vis grad igen i musikken, der har snigende dansepuls og følsomt nærvær. Derfor giver det i høj grad mening, at Why Do We Yawn nævner norsk/tyske The Whitest Boy Alive som forbillede.

Men der er endnu noget vej til at jyderne kan udfordre den coole nørde-konge og antihelt Erlend Øye, som ud over The Whitest Boy Alive også er kendt fra Kings of Convenience. Det vil kræve et særlig originalt tvist og flere vanedannende melodiske elementer.

HIT I TELTET

Why Do We Yawn er faktisk på sporet af en feel good-lun refrænbasker i ”Tent”. Der er tale om blød og imødekommende poprock med sprød og funky håndtering af guitar og bas, svævende keyboardklang og en god, bevægelig rytmisk bund. Tilsat et eftertænksomt indhold med rimelig vokal indlevelse. Men der mangler smidighed i sammenspillet. Musikken fremstår endnu lidt tøvende og fersk. Den musikalske afrunding er også i den effekt-smarte afdeling, mens den poppede vokale outro er rigtig fin.

”Talk” genopliver ånden af danske Gangway. En lidt kringlet pop med lys vokal og masser af plads til tilbageholdt åndedræt og emotionelt engagement. Komposition, musik og produktion falder dog ikke rigtig i hak. Det virker som om Why Do We Yawn her råder over et eller to ekstra gear, der ikke tages i brug. Dukker den helt rigtige sang op, kører det sandsynligvis derudad, for bandet ved, hvad det vil.

MEW LIGHT

Den melankolske ballade ”Play House” viser gode takter og ulmende talent. Der er nerve, atmosfære og idéer – tilsat et lækkert korarrangement og et effektivt crescendo. Men nummeret mister pusten undervejs og minder overordnet om en lidt umoden variant af Mew.

Gruppens navn har et glimt i øjet og giver et passende vink om en sund grundlæggende nysgerrighed.

Bandet bør dog vogte sig for at navnet kan ramme som en boomerang: Stram op, skriv en bunke sange, udvælg de bedste, inddrag eventuelt en person, som kan indtage en markant producer-rolle. Og overvej om dansksprogede tekster ikke kunne gøre udtrykket mere intimt og poetisk a la The Minds of 99?

	Indie, Pop
	Unge, Voksne
	Download pressefoto