Anmeldelse: Sølo
STEMMEN ER KLAR – SANGENE HALTER EFTER
Er den nye Tina Dickow en ung pige syd for grænsen? Måske. Men så skal Sølo knokle videre med sangskrivning og få masser af liveerfaring.
- GENRE: Singer-songwriter.
- KOMMUNE: Sydslesvig Kommune.
- ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.
Der er grøn. Og så er der virkelig lysegrøn, når vi taler om et ungt talent, der forsøger sig med de første usikre skridt ud i den fængslende musikverden.
Jeg har modtaget et yderst spartansk presseskriv om Jule Sösemann alias soloprojektet Sølo. Men så vidt jeg kan se af hendes Facebook-side, er der tale om en purung solist, der kun har spillet ganske få koncerter. Bl.a. en ilddåb på Rust i København.
Glem derfor alt om karakteren.
Tina Dickows tidligste sange har næppe været den store oplevelse: Hun fortalte for en del år siden til denne skribent, at sangene handlede om at krig og sult er forfærdeligt – og at de i flere år kredsede om samme simple og monotone melodi, som løbende skiftede tekst med simple bekendelser.
Store sange kommer sjældent dumpende. Man skal lokke dem frem med masser af dedikerede øve-timer og søgen efter inspiration: lære af de bedste og vedholdende forfølge den gode sang og den fængende melodi. Så langt er Sølo ikke nået med sit traditionelle guitarbaserede singer-songwriter-udtryk, der er i familie med Tracy Chapman og førnævnte Dickow.
SKRU OP
Der er banale børnesygdomme, som at nummeret “Berlin” er lagt på Soundcloud i en så lav volumen, at det er svært at aflytte.
Det positive er dog, at Sølo har en ren og varm dybde i sin stemme, som også magter det mere kraftfulde. Så med de rigtige numre, kan hun sagtens forløse dem vokalt. “Berlin” er en afdæmpet og melankolsk beretning om en (vist nok) kæreste, der er søgt videre, og hvor fortælleren sidder tilbage med følelser i konflikt og forvirring. Indlevelsen fejler ikke noget. Men det er akustisk lineært – uden svinkeærinder eller afgørende udsving i tekst og musik.
Med “Candlelight” er der heldigvis skruet op for volumen og også tempoet. Nummeret runder glødede temperament i guitaranslaget og i den indlagte solo. Der er genklang af Tanita Tikarams mørke og mutte sanselighed i vokalen (lyt/genlyt “Twist in My Sobriety” og “Good Tradition” og stjæl løs af virkemidlerne). Sølo er i nærkontakt med sine lidenskaber, og der er en snild konkretisering i detaljen med, at hun pulser løs på cigaretter i forfjamsket nervøsitet. Ellers handler det igen om følelser i vildrede, og det smitter af på sangen, som fremstår noget diffus.
DOBBELTKONFEKT
“Shower” beskriver et intimt øjeblik mellem to elskende. Men når der synges om at lytte til bruserens plasken, er det dobbeltkonfekt, at vi også skal høre en reallyd af samme. Pianoballaden om den intime stund tager sig god tid og bliver noget slæbende. Der kan strammes op, og det vil være fint at skabe mere energisk fokus på refrænet.
Sølo har altså sans for nærvær i sangskrivningen. Kunsten er herefter at trække noget universelt ud af de stille hverdagsglimt – og for alvor indfange lytterne med melodisk lokkemad.
Hvis sangerinden når så langt, kan hun med fordel udnytte sin geografiske position i Sydslesvig. Hun kan både bejle til det danske og det attraktive tyske marked. Så det er en helt rigtig strategi, når Sølo kører den tosprogede stil på sociale medier.
Singer-songwriter
|
|
Unge
|
|
Download pressefoto |
Det kan i forvente
DE 3 NUMRE VI HAR LYTTET
NUMMERET ”Berlin”:
NUMMERET “Candlelight”:
NUMMERET “Shower”: