BESKIDT GULDKLUMP

Prima Vera har melodisk instinkt og ét flyvefærdigt nummer. Men sjuskeri skæmmer, og musikerne skal stramme op, hvis de virkelig mener det.

---

• GENRE: Soulpop/funk/rock.
• KOMMUNE: Næstved Kommune.
• ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.

 

---

Prima Vera er inspireret af navne, der rent faktisk kan spille.

Det er prisværdigt, og den type musik vil altid finde et publikum uanset tidens modeluner.

Bandet Prima Vera blev rystet sammen efter en teaterkoncert på gymnasiet, og de seks medlemmer har spillet sammen i et par år. Så det er tid til at dagdrømme om noget stort. “Daydreaming” er et af de forsigtige livstegn fra bandet – sendt ud til den barske virkelighed, hvor drømme ofte smadres til pindebrænde.

Nummeret er på demo-stadiet. Klangen er tynd, ufærdig og vaklende, og to af numrene præsenteres da også under det gode gammeldags mærkat “demo”.

WONDER-FULD

“Daydreaming” er en beskidt guldklump. Den kan sikkert samles op af en rutineret producer, der kan få den til at skinne. Sangen er imødekommende og afslappet med et lettere eksperimenterende anslag og en sund soul-fornemmelse. Det får udtrykket til at virke beslægtet med John Mayer og Stevie Wonder. Den engelske tekst er noget klichépræget, men der er melodisk lokkemad og hjerteligt engagement i vokalen. Der skal bare mere tyngde i stemme og frasering. Mere fylde. Vi skal mærke sangeren læne sig hen over melodien og blive løftet af sammenspillet. Det går ikke, at nummeret undervejs flader ud og energien styrtdykker. Afslutningen lyder også som et havari. Det er imidlertid luksusproblemer, for sangen skal bare forløses med øveflid og en klar produktion.

“Huller i væggen” er sværere at udbedre. Skæringen har en virkelig fed og stemningfuld ambient intro. Men resten klinger som uforpligtende højskole-jam og en noget bleg udgave af Erann DD. Den introverte dansksprogede tekst fanger heller ikke opmærksomheden, og ordene falder noget hakkende. Man mærker spilleglæden og i glimt en boblende fornemmelse. Men når vi er i den virkelig funky ende af musikken, skal sammenspillet være rigtig skarpt.

MIRAKELKUR

Efter demo-runden er det en stor oplevelse at lytte til debutsinglen ”Miracles”, der sandelig har fået en gevaldig klanglig makeover. Faktisk tipper den mod det overproducerede, men effekten er slående. Vokalen trænger igennem og får nærværende gnist, og med den lækre lyd forvandles bandet til et sidestykke til kælen og begavet Prefab Sprout. Sangen er virkelig behagelig, grænsende til modstandløs. Men der uddeles syndsforladelse takket være det dejlige romantiske refræn og den delikate afrunding.

Prima Vera har altså vundet denne lytters sympati. Men spørgsmålet er, om bandet virkelig vil et gennembrud? Konkurrencen er enorm derude, og kun de mest målrettede får popsucces med stjerner på.

Der er uheldige tegn på sjusket tilgang til musikken. Også i en detalje som pressefotoet. Den slags er vigtigt. Det skal optimalt set signalere, hvad musikken handler om. Vi skal føle en slags kontakt med bandet og hele ånden i det.

Et uskarpt, ubeskåret og livløst foto går bare ikke. Og med en diplomatisk formulering vil jeg påpege, at Prima Vera i hvert fald ikke skal beskyldes for at være stylet.

	Funk, Soul, Pop, Rock
	Unge, Voksne
	Download pressefoto