Anmeldelse: PowderCloud
“HEY HEY HEY! LYT TIL OS NU”
PowderCloud byder ind med klokkeklare ambitioner om at blive en del af dansk musikeksport. Bandet er godt på vej.
- GENRE: Pop/rock.
- KOMMUNE: København Kommune.
- ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.
PowderCloud fra hovedstaden vil have global opmærksomhed – og bandet vil have den nu.
Jeg anerkender en gruppe med klar målsætning og et udtryk, der kan hamle op med ambitionerne. Og PowderCloud forstår, hvad der skal til i moderne kommerciel musik.
De præsenterer hverken noget dybsindigt eller en genopfindelse af musikkens dybe tallerken. Der er også en solid dosis opportunisme i den salgbare suppe, der serveres for lytteren i to af de tre sange, jeg har lyttet til.
Den pophujende “Heroes (Hey Hey Hey!)” er radiovenlig poprock med sukkerovertrukken digital produktion, og der leveres effektivt i refrænet. Det sparker ikke ligefrem dansebenene væk under lytteren. Men man kan nynne med ved første aflytning, og sangen bugner af imødekommende optimisme. Lidt som et svensk Eurovision-indslag.
Det leder tankerne hen på popsnedig Maroon 5, nyere Coldplay og en lækker harmonisk snert af A-ha-vokal. Guitaren trækker undervejs udtrykket frem med staccato-klang, der bestemt kunne være mere smidig. Omkvædet måtte også gerne have yderligere piskesmælds-power.
SPRØDT MELODISK
“Just Anything” besynger egentlig fladtrådte følelser. Men det glider helt i baggrunden. Lyrisk er det nemlig for primitivt og klichéfyldt til, at man for alvor registrerer indholdet, og det er igen PowderClouds funktionelle refræn, der falder som det afgørende es. Det er energisk, melodisk knasende og med en poppet falset-sødme, der traditionelt gør sig godt på hitlister. Gruppen bruger et tyndslidt virkemiddel med lidt syntetisk rytmisk opbygning mod klimaks sidst i nummeret. Men det virker.
VINTERROSE
Nå, men så springer ”Roses” ud. Dét nummer nuancerer mit syn på bandet. Også her er tidens elektroniske rock/pop-toneklang fremtrædende, men sangen har alligevel sin helt egen karakter og charme. Det er en glimrende ballade, der faktisk giver mig tro på, at bandet har ambitioner ud over gennembrud, guld og evig picnic på Kastellet.
Nummeret har varm hjertelighed og et flot vokalarrangement med overraskende svungne harmonier. Det ender smagfuldt med en sympatisk blød sødme i udtrykket, der har genklang af Paul McCartney og 1970’er-pop.
PowderCloud-musikerne er undskyldt, hvis de rødmer over komplimenten.
Pop, Rock
|
|
Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Jæs.