“DØDSPUNK-POP” FRA UNDERGRUNDEN

Post Chorus byder på en virkelig munter “pressemeddelelse”. Frontmanden må gerne lære en effektfuld detalje af den spyttende sanger Johnny Rotten.

---

• GENRE: Alternativ rock / Poppunk.
• KOMMUNE: Varde Kommune.
• ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.

 

---

SE ALLE ANMELDELSE – DU HØRTE DEM FØRST HER.

---

Bandet Post Chorus ønsker at få anmeldt tre styk demomateriale. Selvom gruppen tilsyneladende råder over færdigproducerede sange.

Jeg ved ikke hvorfor – men jeg anmelder, hvad jeg får serveret.

Det, der kommer ud af højttalerne, er råt. Meget råt.

Det vestjyske band leverer også en af de mest bramfri, underlige og rodede ”pressemeddelelser”, jeg nogensinde har læst. Jeg kan forstå, at projektet er vokset ”ud af Davids soveværelse i Oksbøl, hvor sangene blev og stadig bliver til”. At medlemmerne fra tid til anden mister interessen for Post Chorus og så genfinder den igen. Der står også noget om en EP og en ”lige-om-lidt-kommende plade”, men jeg kan ikke rigtig spotte noget online.

Højdepunktet er gruppens slacker-bud på, hvad pokker det er, Post Chorus har gang i: ”Der er i hvert fald ikke meget happy go lucky high school punk over det. Jeg tror, der står ”dødspunk pop til aller jer screamos” et sted på vores Soundcloud.”

O.k. så.

SUBBACULTCHA!

Jeg nulstiller lige og retter med åbent sind antennen mod undergrunds-frekvensen. Det, som Pixies engang skævt ironisk kaldte ”Subbacultcha” (alle er klædt i sort, alle bruger eye liner). Og så får jeg blæst ”Welcome In” lige i fjæset. Et bidsk rocknummer med punket attitude. Især i kraft af en kantet sanger, som ikke tager den traditionelle toneskala særlig højtideligt. Men han holder sig nu snedigt inden for sangens rammer.

Der er herligt eksplosive momenter, hvor bassist og guitarist spruttende supplerer hinanden. Gruppen lykkes også ubesværet med at frembringe et medrivende melodisk løft: Refrænet er dynamisk og vrængende, og det letter bragende ud gennem garage-taget.

Det kan lede tankerne hen på en blanding af rastløs poppunk og tidlig, mut Blur med et punkteret hjerte, der banker for The Cure.

Jeg kan li’ det. Især fordi det virker autentisk og oprigtigt. Det er, hvad det er.

SKRIGENDE HALSE

‘The Moon and the Sun’ pirrer ikke i samme grad.

Der er tale om en optagelse direkte fra øveren med indlagt småsnak først og sidst. Man kan mærke et band, der virkelig spiller frigjort sammen og slet ikke mod hinanden. Det gnistrer igen af en selvrådig punket outsider-fornemmelse. Tempoet er rimelig afslappet og den ret monotont støjende feedback-flod ender som lidt søvnig Weezer uden jubel-melodi.

Det er derfor skrigeriet til sidst, der fungerer som klimaks på nummeret.

LYT TIL ROTTEN

Med ”In a Hole” er der noget at hvile ørerne på for band og publikum. Det er en noget gennemsnitlig akustisk ballade. Skal man sige noget pænt, har den en dejlig tilbagelænet minimalisme.

Det ville dog være rart, hvis det var lettere at opfange ordene i sangen. Især når man har at gøre med en ballade. Sangeren må gerne fokusere på dét, man med et godt gammeldags begreb kalder artikulation. Også selv om man har forkærlighed for punket og alternativ rock for ”screamos”.

Sjovt nok var Johnny Rotten faktisk for det meste til at forstå – når han for efterhånden 1000 år siden med Sex Pistols spyttede sine ord ud i foragt for alt og alle.

Post Chorus-sangeren kan prøve med en lignende skarp tunge. Det kan måske bidrage med noget positivt Anarchy in the DK.

	Punk, Alternative
	Unge
	Download pressefoto