Anmeldelse: MUTE THE TAPE
VÆK FRA COMPUTEREN – UD PÅ SCENEN!
Bandet Mute the Tape rocker ved tidsånden med en musik på vild flugt fra nølende, digital finpudsning.
- GENRE: Rock/Hård rock.
- KOMMUNE: Favrskov.
- ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.
Kvartetten Mute the Tape husker det, som mange bands glemmer: At have det sjovt.
De purunge østjyske fyre spiller tydeligvis med en indbyrdes glæde. Musikken emmer af smittende lyst til at fyre den af foran et livepublikum. Langt mere end musikerne går op i at indspille individuelle spor og bagefter glo en evighed på en skærm i et tidstypisk forsøg på at regne den ud i selskab med cola, pizza og et musikredigerings-program. Bandets navn er faktisk en programerklæring om at slippe musikken fri af den teknologiske spændetrøje.
Mute the Tape er langt fra ene om at være på en sådan mission. Men gruppen har andet end vilje og sammenhold at trække på. Bandet har brugt et par år på at øve sig og frembringe flyvefærdige sange, der lyder som om, de kan være første vingeslag mod de store scener.
BRØL MED-TRICK
”Sound of the Sun” støjer og charmerer med stærkt brændbart materiale indsamlet i en underholdnings-dimension mellem Oasis, Black Sabbath og Foo Fighters.
Mute the Tape mødes omkring et godt sammenspillet tyngdepunkt og et melodisk instinkt med raske riffs og fede guitar-snurrende passager. Det er basalt, det er effektfuldt. Med friske maskuline rock’n’roll-impulser. Der bremses undervejs i sangen op med et simpelt slagsangindslag, som på én gang er klichéfyldt og virkningsfuldt. Uanset om man nu finder det forrygende eller fadøls-plat, kan det frembringe en brølende respons helt ud på bagerste publikumsrække.
Teksten formidler på henkastet facon en svedig rastløshed. Men Mute the Tape skal lige oppe sig med mere energisk gnistren i refrænet og yderligere hæmningsløs snert og fylde i vokalerne, så selv en Dave Grohl risikerer at nikke anerkendende.
DJÆVELSK GOD DETALJE
”Asking for More” lever fint op til sin titel med sultent bid i det skarpladte riff og en heftig rytmisk frempisket hårdrock. Der er dramatiske skift i intensitet, og djævlen finder man som det siges i detaljen: her med et dvælende nedbrud i musikken, der virker forløsende. Også i denne skæring kunne der fyldes mere forreven vildskab i vokalerne, og bandet må gerne understrege tænd/sluk-kontrasterne yderligere.
Nummeret ”Fool” stikker af fra de andre sange og er indholdsmæssigt og musikalsk en lidt indlysende letvægter. Men det lugter da af teen-ånd i frisk aftapning: som grunge-gravøl til en ny generation, der måske ligner et spørgsmålstegn, hvis nogen siger ”Nirvana”. Mute the Tape er her på melodisk vinderkurs, og man kan overveje, om en topproducer kan få et kommercielt eksplosivt nummer ud af demoen.
Inden det bliver til lyserød ønsketænkning, skal Mute the Tape huske på AC/DC’s realisme-ramte visdomsord: ”It’s a long way to the top if you wanna rock’n’roll.”
Men opløftet og smittet af bandets gnistrende stjernedrømme, runder jeg karakteren op og giver Mute the Tape et velfortjent rygstød videre opad bjerget.
Rock
|
|
Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Jæs.