FOR LIDT AT RUTTE MED

Duoen Lucalea skal fylde meget mere på hylderne i udstillingsvinduet. Men pop-instinktet lyner momentant.

---

• GENRE: Pop.
• KOMMUNE: Næstved Kommune.
• ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.

 

---

Rigtig gættet: Den ene hedder Luca, og den anden hedder Lea.

Nu har de ganske smart valgt bandnavnet Lucalea, som de burde have nogenlunde for sig selv.

De unge sangerinder – og sangskrivere, må jeg formode – mødtes ved Nordisk Sangskriveruge på Bornholm i 2017, hvor de virkelig klikkede. Ifølge egen beskrivelse ”trak de vejret i takt”, og det er jo en god begyndelse for ethvert duo-projekt.

Jeg har kun fået to numre at lytte til, for det er tilsyneladende alt, hvad der er indspillet og udgivet. Det siger noget om gruppens nyudsprungne karakter.

P3-ÆSTETIK

”Din duft har sat sig fast i min hud,” er første linje i sangen ”Øjeblik”. Så er vi kastet direkte ind i en mundret og frisindet dansk poptone, der går i lige linje fra Ray Dee Ohh over Lis Sørensen til nyere navne som Clara Sofie/Rune RK og Barbara Moleko.

Musikalsk kan første del af skæringen klinge som et syntetisk, dvælende 80’er-nummer med maskinel perkussion-pynt. De høje vokale toner fletter fint sammen.

Undervejs skifter musikken spor til gængs moderne og programmeret pop med et fastlåst og klaskende beat. Det er ikke originalt. Men det runder en charmerende magelig, dansabel energi, som kan videreudvikles med kurs mod en radio-velegnet P3-lyd. Med det rette refræn kan musikken samtidig ramme klub-dansegulve.

Men indholdet om dig-og-måske-mig er ferskt og banalt. Min flovser-detektor slog især ud ved følgende strofe: ”Du lagde din hånd på mit ben, mens der faldt et hjerte fra en sten.” Det kan være besnærende at vende begreber på hovedet, men her synes jeg mere, jeg tager mig til hovedet. Smag og behag. Andre vil måske more sig over vendingen og blive grebet af intimiteten og de sensuelle vibrationer.

Men når det gælder en temmelig kommerciel klingende popsang, er det uanset alt for sent at peake med energi og refræn to minutter inde i en sang på ca. tre minutter. Især når man vælger at sende hit-kandidaten til nedkøling, 30 sekunder efter det går løs!

PÅ SPORET AF EN TRÆFFER

Den anden sang “Kalder hjem” er langt bedre.

Også den åbner som nuttet dansksproget 80’er-ballade og transformeres til en nutidig konstrueret popsang. Inspirationen kan bevidst eller ubevidst stamme fra danske Panamah.

Der er fængende vokale arrangementer, sikkert melodisk flow og en lækker neddykket atmosfære i kraft af de grynede beats. Heller ikke her er der poetisk jackpot. Men teksten har en sød hjertelighed, der skinner igennem. Bare lidt synd at vokalerne bliver rigeligt trakterede, så en del af varmen og personligheden forsvinder i produktionen.

Til gengæld letter hatten til sidst, hvor pop-instinktet lyner og duoen er på færten af en rigtig træffer. For min skyld må de gerne gå hele vejen og give den 50 % mere dynamik i crescendoet.

NOGEN HJEMME?

Så er der til gengæld stilhed.

Jeg har snuset til duoen/solisternes aktivitet på sociale medier og andre online-steder – uden rigtig at blive klogere. Eller underholdt. Jeg får simpelthen ikke indtryk af at have at gøre med en duo, der mener det tilstrækkeligt og er villig til at knokle for at blive hørt.

Der henvises for eksempel til et selskab, men dets Facebookside er i dvale. Jeg modtager et link, hvor afsenderen viser sig kun at være den ene af sangerinderne.

Signalværdi betyder en del. I tilfældet Lucalea føles det som om, det er svært at stille ind på frekvensen.

Uden sammenligning i øvrigt melder en berømt Pink Floyd-sekvens sig i bevidstheden: ”Is There Anybody Out There?”

	Pop
	Unge
	Download pressefoto