Anmeldelse: Lil Squad
KOMMENDE GULDDRENGE?
Lil Squad laver hårdkogt porno-rap og forsøger at frembringe en klub-basker. Musikalsk er det endnu ufærdigt og ferskt.
- GENRE: Hiphop/rap.
- KOMMUNE: Lolland Kommune.
- ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.
Det hele er vist mest for sjovt med Lil Squad fra Lolland. Og numrene følger logikken med, at i hiphop er al provokation bedre end ingen provokation.
Så duoen Lil Squad smider hårdkogt porno-rap i fjæset på lytteren med “Bukakke”. Det er en fordansket udgave af en brovtende og dyster macho-stil fra amerikanske forbilleder. Men i den humoristiske afdeling savner man sindrig opfindsomhed fra Lil Squad. Der er også lang vej over Atlanten, når det gælder om at frembringe et respektabelt rap-flow, verbal opvisning og lækker smidighed i musikken. Her virker Lil Squad simpelthen som et grønt og ferskt navn.
Men hvis planen er skabe røre og kontrovers med et sexfikseret udtryk, peger pikken i “Bukakke” i den helt rigtige retning.
BRAGESNAK OM “BITCHES”
Lil Squad vil lidt af hvert. I førnævnte nummer efterabes en hiphop-stil med bløde keyboard-figurer sovset i rumklang og flankeret af svulmende basgange.
Med “Flextrafik” er der sporskifte til et udmærket monotont skvulpende hiphop-groove, og musikken er syntetisk tør og knipsende. Det er afsæt for en fortælling om en gut, der hænger ud på Hotel d’Angleterre med ”bitches” og som speedrappende beretter om, hvor fed og rig han er. Det er ganske underholdende. Men opremsningen af eksklusive varemærker fylder for meget og rummer gentagelser. Hvis Lil Squad i stedet kunne skildre nogle overrumplende scener med en fængende handling, kunne det skabe en filmisk dimension.
PLAT HITKANDIDAT
I den tredje yderlighed, “Lil Dam”, kan det lyde som om duoen går i det gyldne spor på Gulddreng. Man kan mene, at én Gulddreng var rigeligt. Med “Lil Dam” byder duoen i hvert fald på klichéfyldt og flygtigt klublir, der overhovedet ikke tager sig selv seriøst. Lyttet fra en kommerciel kalkule, er det dog den mest stilsikre og fængende skæring.
Der er masser af Auto-Tune og tidsrigtig brugsmusik, hvor fortælleren savlende er på scoretogt på liderlighedens kødmarked. Der er ingen grænser for plathederne (“patter lige så store som markens køer”) og målet er ”topfun”, som det kulørt formuleres.
Lil Squad får i dét nummer faktisk tekst og udtryk til at flyde nogenlunde. Der er melodisk lokkemad, og groovet er hæderligt. Men det ville dog ikke skade effekten på dansegulvet, hvis der var et skud musikalsk variation og et knaldende klimaks. For nu at blive i det lumre univers.
Rap, Hiphop
|
|
Unge
|
|
Download pressefoto |
Det kan i forvente
Jæs.