Anmeldelse: Krain
PLACEBO-EFFEKTEN VIRKER
Krain laver højtflyvende patos-rock, så ørnene synger. Men har gruppen slukket tørsten rigeligt i én inspirationskilde?
- GENRE: Alternativ rock.
- KOMMUNE: Thisted Kommune.
- ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.
Krain, hedder bandet.
Base i Thy. Fire unge gutter med god tøjstil. Omend de visuelt fremstår noget uhomogent i samlet flok. De har dyrket rockfællesskabet siden 2015.
Ret meget mere får vi ikke at vide i den spartanske pressemeddelelse. Krain vil ikke ud med inspirationskilder.
Men jeg mener nu at have luret, at Placebo i 90’er- og 00’er-udgaven må være blandt forbillederne.
Sådan lyder især “Sirens”. Den har ekko af Brian Molkos nasale røst og Placebos medrivende, maskuline rock. Den ligefrem strutter af bristefærdig følsomhed.
Stormfulde højder
“Sirens” har fine guitarmønstre og en flot melodisk fremdrift, og bandet fremmaner en melankolsk rock-romantik.
Vokalen savner dog en form for jordforbindelse, især falsetten flagrer ukontrolleret. Der må gerne skrues lidt ned for manererne. Men det er fedt med de dekorative, svævende guitar-figurer, som med stor effekt kommer og går. Sangen runder også et emotionelt højdepunkt, da bandet går helt ned i volumen og kadence. Stilheden får lov til at synge med. Det minder om et purungt U2, der endnu ikke er mestre på instrumenterne, men som til gengæld kompenserer med heftig indlevelse og tro på sig selv.
Flotte slagskygger
Placebo-referencen melder sig også i den slagkraftige “Still I Roam”. Den er bygget op omkring en simpel guitarsløjfe og en myndig bas-bulldozer, der baner vejen. Også her er der klar melodisk retningssans og et yderst højtflyvende refræn.
Produktionen bør forfines, så alle elementer balanceres bedre – og så klangen bliver mindre skinger. Instrumenteringen kan også være mere smidig og naturlig. Musikerne spiller – indlysende nok – stadig noget kantet og forskudt fra hinanden.
Men gruppens forkærlighed for grandiose stemninger og gotisk drama kaster flotte og sejlende slagskygger over udtrykket. Det lugter af teen-spirit i et lidende univers, hvor man kan ramle ind i hovedhængende typer fra The Smashing Pumpkins og A Perfect Circle.
Kulørt og stærk cocktail
Demoen “Mythomania” vidner om et band med gevaldig flair for at skabe ørehængende rockriffs, der både har pondus og en spiselig mainstream-karakter. Det hele samles i en kulørt og faktisk ret original blanding af The Cure, hårdrock og passioneret The Beatles-jam
Kan jeg li’ det? ja da.
Det virker – endda helt uden placeboeffekten.
Alternative, Rock
|
|
Unge
|
|
Download pressefoto |
Det kan i forvente
Jæs.