NYE SUPERHELTE FRA MUSIKKENS HOVEDSTAD?

Superheroes er historie. Men et hold nye superhelte-kadetter står klar på affyringsrampen: Keido fra Roskilde.

---

• GENRE: Synthpop/indie.
• KOMMUNE: Roskilde Kommune.
• ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.

 

---

SE ALLE ANMELDELSER – DU HØRTE DEM FØRST HER.

---

Sort er det nye sort.

Bare lyt til ”Black is My Neon” fra gruppen Keido.

De endda meget unge nykommere formår virkelig at genoplive ånden af suveræn dansk pop/rock fra de seneste tre årtier. Jeg hører genklang af alt fra den ungdommelige pop-glamour hos Superheroes over det rockende, grove gys leveret af The Raveonettes – til den monumentale følsomhed hos bands som Spleen United, Mew og Jupiter Day.

KONFETTI-REGN

Når man lytter til Keidos originalt omskiftelige og hurtigt afviklede ”Black is My Neon”, bliver man frydefuldt mindet om en del anden kvalitetsmusik Made in Denmark.

En bedrift Keido virkelig kan være stolt af! 

Sangen er som en lille farverig sky, der regner med synth-konfetti og lyner af skarpe guitar-udladninger. Det er prægtig elektronisk pop med en varm forbindelse tilbage til klangen fra firserne. Den sort-romantiske atmosfære forstærkes af en fiks linje: ”I’m glowing in the dark – and that’s because black is my neon”.

(AUTO)TUNE IN – DROP OUT

”Censored” er også dragende pop.

Sangen åbner indbydende og svævende – som Madonna’s klassiker ”Vogue” – og ender i en forvrænget og forvreden indie-æstetik.

Sidste år gjorde Madonna sig i øvrigt skyldig i ét af de mest grelle tilfælde af autotune-misbrug i pophistorien (på det ellers udmærkede album ”Madame X”). Men Keido bruger omvendt den fortærskede vokaleffekt med argumenterne på plads i ”Censored”. Sangen er nemlig science fiction-fikseret og narkotisk trippende.

Stemningen er prisværdig excentrisk. Skvulpende og bølgende. Drevet frem af en brutal maskinel basgang og skarpt skærende synthfigurer.

Skæringen vinder også ved flere lyt. Men der mangler lige en ekstra melodisk løfteraket, hvis Keido helt skal forlade atmosfæren.

DRØMMESCENARIE

Refrænet er til gengæld i de høje luftlag på ”Dreamy Kids”.

Et skønt og bredt appellerende popnummer, der er velpolstret og storladent.

Der præsenteres elektronisk vellyd med masser af delikatesser fra keyboard-afdelingen. Samtidig er der en naiv troskyldighed på spil i musikken, og Keido har da også som mål at lokke drømme frem i en tid og i et samfund, som musikerne tilsyneladende finder køligt kalkuleret.

Gruppens syng med-momenter og den frie fantasifuldhed kan sagtens vise sig salgbar i Asien, og Keido har ganske bekvemt allerede et orientalsk klingende navn.

Så når tiden er moden – og bandet har lidt mere musik i bagagen – så tjek bare ind på Tokio Hotel, smelt en stribe China Girl-hjerter, og giv sydkoreanske Blackpink en gang psykedelisk dansk konkurrence!

	Indie, Pop
	Unge
	Download pressefoto