KRINGLEDE TONER FRA ELFENBENSTÅRNET

Into the Mountains rammer noget eventyrligt med “Rapunzel”. Men gruppen vil for meget i forhold til, hvor langt de instrumentale færdigheder rækker.

---

• GENRE: Progrock/Alternativ rock.
• KOMMUNE: Ringkøbing-Skjern Kommune.
• ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.

 

---

SE ALLE ANMELDELSER – DU HØRTE DEM FØRST HER.

---

Hit-kandidaterne kort: Tre gode gymnasie-venner med forkærlighed for en kringlet og krævende poprock.

Musikken er dog ikke mere avanceret, end at både poptøser og klub-kids kan være med. Mark (lead-guitar), Kane (bassist) og Oliver (trommeslager, guitarist og forsanger) kommer fra et vestjysk område uden høje bjerge. Måske udtrykker bandnavnet – Into the Mountains – en universel udlængsel? Der er i hvert fald panorama-drama over navnet.

Gruppen står dog endnu ikke på en alpetop med verden for sine sneakers. Der skal leges og eksperimenteres en del videre i øvelokalet, og bandet skal knokle for at opnå mere instrumental sikkerhed.

Into the Mountains bør også strukturere og redigere sangene bedre. Måske lidt kynisk: Det overflødige skal skæres væk, og udtrykket skal glide mere organisk og frit.

LUFTIG LA LA LA

“Change” åbner med en dejlig sprød guitar-klang og et funky løst swing. Bas-manøvrerne er lækkert frembrusende og trommespillet stabilt. I hvert fald så længe beatet er nogenlunde i loop.

Der følger så en meget lang ”la-la-la-la etc.”-passage, som vist skal gøre det ud for et refræn. Det har en sympatisk naivitet og en strejf af originalitet. Men udførslen er  stivbenet og rigelig luftig.

Vokalen er nærværende, men også usikker. Den kan minde om en purung og blufærdig udgave af Bruno Mars i rockomgivelser.   

BREAK ON THROUGH…

Der sættes i med eksperimenterende progrock i ”Crave”, der selvsikkert spiller sig ud i et vildnis. Kunsten er her ikke at fare vild. Nummeret kan minde om fabulerende The Doors, og Into the Mountains har tydeligvis forkærlighed for musikalsk udforskning, hvor rocken skrider ud over rammerne.

Der er fine musikalske temposkift, tys tys-momenter og drama i vokalen. Bandet når også omkring en lavmælt guitarsolo og en jazzet gyngende passage.

Alt sammen progressivt og modigt. Det kræver dog et virtuost niveau, hvis man skal holde lytternes opmærksomhed fanget med lange instrumentale forløb. Den modenhed mangler endnu i Into the Mountains.

NED FRA TÅRNET

”Rapunzel” er – især titlen taget i betragtning – knap så langhåret.

Gruppen åbner med et smidigt og bevægeligt The Police-groove og holder snor i en melodisk fornemmelse. Det er også det bedste af de tre numre, jeg har lyttet, hvor det luner med turbulente guitar-hvirvler a la Bernard Butler og en rimelig tætpakket energi. Der gives plus-point for det fritstående korarrangement til sidst i nummeret. Det kunne dog sagtens holde til tre-fire ekstra lag vokaler med varierende harmonier. Bingo, så ender det i en fed Queen-lagkageproduktion. 

Sangen er også i afdelingen for opvisning. Men ”Rapunzel” kommer dog ned fra sit elfenbenstårn og i øjenhøjde med det brede publikum. Into the Mountains finder her en fornuftig balance mellem vidtløftige ambitioner og melodisk tilgængelighed.

	Alternative, Rock
	Unge
	Download pressefoto