KABARET FOR VIDEREKOMNE

Heftig teatralske Fejl&Manglr fremmaner ør, original poesi tilsat akut økuller.

---

• GENRE: Kabaret/avantgarde.
• KOMMUNE: Samsø Kommune.
• ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.

 

---

Mød ”Hjalmer” og ”Öjvind”. Og mød den noget antikverede kabaret-genre, som for mere end 100 år siden satte kunstnerisk dagsorden i Paris. Et udtryk, der også var en del af Zeitgeisten i Berlin i de turbulente 1920’ere.

Fejl&Manglr genopliver den intellektuelle genre og kalder sig en “performanceduo”. Den består af digter Lisa Skora Skouboe, akkompagneret af hendes mand Søren Skora Skouboe. De har hjemme på Samsø, hvor de bl.a. har spillet forestillingen “Liebe/liebe” på Teater Das Boten, som er Fejl&Manglr’s lokale scene.

Parret forstår både at rocke båden og sende publikum ud på dybt vand. For vi har at gøre med en særdeles kunstnerisk og selvbevidst musik, der skurrer og skærer med vink til spoken word, digtoplæsning, avantgarde og højteatralsk kabaret.

Tilbage til ”Hjalmer”, som er titlen på et af de numre, der er ønsket anmeldt. Det er et spydigt portræt af en ”ordbegavet” narcissist-skribent på jagt i nattelivet efter en ideel mage. Den kræsne og kritiske fyr når igennem en stor samling kandidater og falder til sidst for en erotisk sexbombe. Der er antydning af, at de to skæbner forenes i en dyster blindgyde: ”Hjertet var koldt, men Hjalmer var solgt.”

Digterstemmen messer ordene højtideligt og selvsmagende. Men der er god kontrast til det opstyltede i understrømmen af sort humor.

lndholdet er mere fængende end musikken: et repetitivt, akustisk groove med raslende rytmik og jazzede forskydninger. Duoen kunne her – og i andre skæringer – med fordel skabe flere melodiske berøringspunkter mellem stemme og musik. Lisa Skora Skouboe burde i højere grad prøve sin sangstemme af.

KURT WEILL-HAMMER

Der er mere affekteret diktion og gammeldags kabaret-stil i ”Det spiller ingen rolle”. Man trækkes ind i en særpræget sfære og kommer i tvivl om, hvor ironien begynder og stopper. Og hvor meget der er skævt smilende stiløvelse.

Nå, men præmissen er jo, at det skal være alternativt, så det spiller måske ingen rolle. Man kan vælge at overgive sig til løjerne og lade sig rive med af de myndige Kurt Weill-hamrende pianoanslag og det dramatiske schwung i fortællingen om kærlighedens nådesløse natur. Den afviste part underkaster sig på ufrivillig komisk maner og er tilfreds med blot at blive anvendt som tankestreg eller et trin på den udvalgtes vej.

Det er barokt og overgearet, og nogle vil grine højlydt. De fleste lyttere vil nok stå af. Men der kan uddeles kult-point, og det er forfriskende, at duoen til slut i nummeret går hele vejen med baskende armbevægelser og nonsens-trallen. Jeg forestiller mig, at udtrykket fungerer allerbedst i levende live med scenografi og kostumer: Som optræden, performance, koncert eller hvad man nu vælger at kalde det.

FRA SLOT TIL SKROT

i ”Öjvind” hører man skramlet Tom Waits i den tørre, metalliske perkussion, der klinger som om, den er sponsoreret med frit valg fra alle skrothandlerens hylder. Den får igen fuld avantgarde-skrue med kattejamrende galmands-hylen i baggrunden. Blandt de tre anmeldte numre er det lyrisk set det mest avancerede og raffinerede. Eller bare komplet uforståelige om man vil. Med en stribe poetiske finurligheder og overrumplende metaforer, der runder rendyrket digterisk opvisning: ”Du er et tungt gardin med et ansigt, der er draperet.”

Mystikken og alvoren er dragende. Mens den monotont anlagte musik mere virker som et atmosfærebølgende bagtæppe for fortællingen.

Fejl&Manglr kunne stille sig selv en udfordring: Mere poesi i musikken, mere plads til tonerne – og mere musik i vokalen.

	Avantgarde
	Voksne
	Download pressefoto