SENESTE STJERNE-KANDIDAT FRA ”FAME”-SKOLEN

Skive leverer det ene kendte popnavn efter det andet. Caroline Fjerbæk Band udpeges som nyt stjerneskud, og de lovende kvaliteter ulmer.

---

• GENRE: Pop/Singer-songwriter.
• KOMMUNE: Skive.
• ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.

 

---

Skive er blandt de danske provinsbyer, der har været hjemsted for flest succesrige navne i nyere dansk musikhistorie. Nogle af de mest kendte er Superheroes, Dúné, Mads Langer og Søren Balsner fra Carpark North.

Zoomer man yderligere ind, er det specifikt Skive Musikskole, der har været et slags dansk svar på fiktions-uddannelsesstedet i den gamle film/tv-serie ”Fame”. Og sangerinde Caroline Fjerbæk er såmænd også tilknyttet Skive Musikskole som elev på den såkaldte MGK-uddannelse.

Men som i ”Fame” vokser træerne ikke bare ind i pophimlen. Lige som succesen ikke kom ekspres-bragende for alle de førnævnte navne, da de indledte deres musikalske drømmerier.

SATS DET HELE

20-årige Caroline Fjerbæk har en tonal ren røst med fylde og temperament, som hun har god kontrol over. Og hun bakkes op af et band, der bidrager med nogenlunde øvet driftsikkerhed. Der skal bare skarpere materiale til. Fjerbæk bør dykke dybere i sin sangskrivning efter rå passion, drama eller overrumplende elementer, og musikken skal tilføres tilsvarende bid.

På ”Dry Cold” skildrer sangerinden, hvordan kærlighed kan forandres til arktisk vinter. Det er en sart pianoballade med diskret rytmik. Man mærker instrumental tæft og evne til at bygge en troværdig sang op, og der er især strejf af Tina Dickows frasering og satsede inderlighed: sange fra en intimsfære, hvor frustrationerne nogle gange kommer skræmmende tæt på. Og hvor fortroligheden kan være brutal.

Hvis Fjerbæk skal nå samme niveau, må hun investere mere indlevelse i vokalen – og hun bør søge modspil i et arrangement, der undgår det ferske og pæne. Det kan sangerinde og band sagtens arbejde sig frem mod, for den organiske helhed indtræffer faktisk i det sidste halve minut af sangen. Her bliver atmosfæren intensiveret – og man mærker den emotionelle permafrost.

RUTSJEBANE-RØST

”We Crave” er mere poppet og kan med sin stilfærdige og melankolske piano-rundgang minde om syng med-ballader med f.eks. Keane eller Coldplay. Jeg anbefaler et mere opskruet tempo og mindre prominent fløjte. Men de bøjede guitar-klange undervejs er fine, og Fjerbæks momenter med rutsjebane-røst nærmer sig en Björks indignation.

”Border Line” – om grænselandet mellem at være ung og voksen – savner noget klarhed i den slingrede musikalitet. Men den løse og langhårede form eksponerer i hvert fald fint Fjerbæks brede vokale spændvidde, der både klinger af folk-nerve og hippie-passion.

Sangerinden er et ulmende talent. Skal hun og gruppen videre, gælder det om at tage flere chancer rent klangligt og skærpe melodier og indhold. Det er også helt afgørende, at musikken kommer ud af øveren og skolen: Bandet skal ud til publikum, hvor end de befinder sig.

	Pop, Singer-songwriter
	Unge, Voksne
	Download pressefoto