HIPSTERE FÅR BONDERØVEN PÅ KOMEDIE

Andreas Laursen er mest overbevisende som syrlig satiriker og hjertelig historiefortæller. Han er mindre fængslende som protestsanger.

---

• GENRE: Folk/Pop
• KOMMUNE: København.
• ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.

---

”Tanken den skal slippes fri”.

Det er ét af hovedbudskaberne fra sangskriver Andreas Laursen, og det kan de fleste frihedselskere vist være enige i. Andreas Laursen benytter med stor grådighed sin egen tanke- og ytringsfrihed, som stadig nogenlunde gælder i Danmark, og han lyder som en gammeldags ”folkesanger”. Udtrykket er uhøjtidelig håndholdt med akustisk guitar, gyngende mundharmonika og ordene centralt placeret i udtrykket. Der er ekko af kantet Bob Dylan, kynisk Allan Olsen og en provinsvenlig optik som hos Folkeklubben.

Andreas Laursen har udgivet to ep’er, og hans foreløbige glansnummer er den humoristiske ”Bonderøv i hipsterklær”. Her gør han giftigt grin med den moderne urbane mand, der puster sig selvbevidst op og synes, at han er farlig unik. Men egentlig halser karakteren bare på overfladisk vis efter skiftende ”alternative” moderetninger. Fyren i sangen foragter den provins, han kommer fra. Han tager til hovedstaden for at studere mediefag, laver hjemmebagt palæobrød, drikker specialimporteret kaffe, får stadig flere tatoveringer og kører rundt på en hjemmebygget cykel ”helt uden gear”. Andreas Laursen udstiller med satirisk akkuratesse hipsteren som en ret tankeløs narcissist, et pjok og en storby-snob. Vi er i samme univers som Folkeklubbens ”Fedterøv” – og der er også strejf af nådesløs John Lennon, da han efter Beatles-tiden gjorde spyttende udfald mod egne disciple: ”You think you’re so clever and classless and free/But you’re still fucking peasants as far as I can see.”

ULMENDE HIT?

En stærk sang fra Laursen, og jeg kan godt forestille mig, at denne veldrejede og svungne akustiske ”Bonderøv i hipsterklær” kan blive et forsinket, snigende radiohit.

Men når Andreas Laursen forlader satiren og indtager den klassiske protestsang, virker det mindre skarpt. Slet ikke opsigtsvækkende. Sangeren risikerer i hvert fald ikke at vække harme hos kolleger eller de fleste meningsdannere med følgende “protest”-linjer, for her er han på sikker bølgelængde med den kulturelle elite: ”Den danske sommer er druknet i regn/Der er grænsebomme og pigtrådshegn/Selv de røde er med på legen.”

Sangen ”Langt væk herfra” hører til i denne kategori, og indholdsmæssigt er den indre sammenhæng ikke helt klar. Men musikalsk er der bramfri spilleglæde lige fra første tone med et herligt akustisk swing og ældgammeldags folkesanger-charme.

KIDNAPPET PIGE

”Isabella” stikker af i en helt anden musikalsk retning. Den skaber følsomt nærvær med en ømskindet, guitar-sprød ballade-form, og det er en kærkommen afveksling. Laursen fremstår her mere som en hjertelig historiefortæller. Ifølge de oplysninger, jeg har fået, handler det om ”en lille pige, der blev kidnappet af sin far fra en hippielejr i Portugal”. Men en sang bør jo fungere uden medfølgende forklaring, og jeg savner detaljer, der udfolder historien og pointen. Som sangen er nu, er den mest gådefuld, hvilket selvfølgelig også er en slags sonisk attraktion.

Andreas Laursen (oprindelig fra Aalborg) virker erfaren og med tyngde i udtrykket, og han har da også i en længere periode spillet kopimusik i ind- og udland. Nu gælder det egne sange, og om et års tid regner sangeren med at udgive sit debutalbum. Det vil være fint, hvis Laursen både kan inddrage sin scene-erfaring til at skabe udadvendt publikumskontakt og så samle mere råstof til de lyriske strømstød: Mange musikere kan gøre livet lettere for sig selv ved fra starten at acceptere, at de er en del af underholdningsbranchen.

Hvad enten man nu vil lave kunst eller ej.

	Folk, Pop
	Unge, Voksne
	Download pressefoto