Køb CD´en KlimaSange på nettet
Du kan nu købe CD´en KlimaSange, der indeholder de 10 bedste sange fra KODA´s sangskriverkonkurrence 2009 på nettet. En række kendte danske sangere har fortolket sangene, der akkompagneres af DR Big Bandet.
CD´en udkommer officielt først på Spil Dansk Dagen den 29.10.2009, men allerede nu kan du købe den over nettet og få CD´en tilsendt med posten. Du kan også downloade sangene direkte til din computer.
Download kan ske fra:
TDC Online/TDC Play eller Telia.
Du kan bestille en fysisk CD fra disse internetportaler:
i-Music.dk, CD-ON eller Gaffashop.dk.
Hvis du trykker på et af de ovenstående links, bliver du ledt direkte til det sted, hvor CD´en kan købes/downloades.
Baggrund for CD-udgivelsen
CDen udgives i anledning af FN's klimatopmøde i december 2009 og den globale klimaudstilling Copenhagen Climate Exchange. Udstillingen arrangeres af Danmarks Naturfredningsforening, der er gået aktivt ind i et samarbejde med Spil Dansk Dagen og KODA, Red Dot Music (det udgivende selskab) samt DR Big Band om udgivelsen.
CDen distribueres i første omgang internt i Danmarks Naturfredningsforening til ca. 20.000 af deres medlemmer. Samtidig sættes den til salg i offentligheden på flere større online musiktjenester, og det er Spil Dansk Dagens håb, at rigtig mange danskere vil være interesseret i at høre og købe musikken.




























































