Nyhedsmail
Tilmelding & Kalender
Fællessangen på DR
Syng med i Danmarks største kor
Den landsdækkende fællessang er en fast tradition på Spil Dansk Dagen
Alle kan deltage i den landsdækkende fællessang på Spil Dansk Dagen.
Man skal blot tænde for radioen og tune inde på DR P4 på Spil Dansk Dagen kl. 11:03-11:30, og så kan man ellers synge med på skoler, arbejdspladser, i hjemmene, i bilen og hvor end man er med en tændt radio.
Søren Dahl fra Café Hack er vært på programmet, mens Ida Corr og et kæmpe kor synger for til akkompagnement af Ronnie Olesens orkester. Det hele sendes live fra kunstmuseet Aros i Århus.
Spil Dansk Dagen - og dermed den landsdækkende fællessang - løber næste gang af stablen torsdag den 28. oktober 2010. Det er samtidig 10 års jubilæum for Spil Dansk Dagen og også for den landsdækkende fællessang.
Hvilke sange og hvilke konkurrencer i 2010?
Du kan se hvilke sange, der skal synges i den landsdækkende fællessang her.
Alle skoler, der er tilmeldt i kalenderen og synger med i den landsdækkende fællessang, kan være med i skolekonkurrencen og deltage i lodtrækningen om en koncert med henholdsvis Ida Corr eller Bryan Rice.
Du kan læse mere om skolekonkurrencen her.
Tidligere års konkurrencer
I 2009 var der en skole, som vandt lodtrækningen om en koncert på egen skole med Tina Dickow, og tre andre skoler som vandt en skolekoncert/workshop med stomp- og rytmemanden Rune Thorsteinsson.
Der var i 2009 ligeledes en konkurrence for alle de virksomheder, hvor medarbejderne også sang med i den landsdækkende fællessang. Vindervirksomheden var Københavns Lærerforening, som vandt en koncert med Anna David på egen virksomhed.



























































