Nyheder
Nyhedsmail
Tilmelding & Kalender
Er du?
Fællessang på DR

Anette Bjergfeldt - Sangerinde og sangskriver
Hvordan ville verden se ud, hvis der fra i morgen ikke blev skrevet ny dansk musik?
Så ville der mangle lige netop den særlige nuance af alfabetet, som danske sangskrivere kommer med - en skandinavisk vinkel på verden og os selv…
Kan du nævne en herboende kunster, som du mener er nyskabende og inspirerende?
Der er mange for tiden. Jeg synes f.eks. et orkester som Vildnis viser dejlige nye og overraskende sprogveje.
Hvorfor har vi brug for at stå sammen på Spil Dansk Dagen, og hvad kan dagen bruges til?
Spil Dansk Dagen er et ufortyndet wake up call, der viser hvor meget musik egentligt farver vores hverdag. Og det gælder hele spektret, fra musik for dem der fælder tårer - til musik for dem der fælder træer.
Derfor er det også så essentielt at man i skoler og gymnasier bliver ved med at fodre den side af at være menneske.
Fortæl gerne en kort historie om en god personlig musikoplevelse
Dejlige koncertoplevelser er blandt andet at spille i USA, i de 4 år jeg turnerede der.
Som en koncert på den legendariske Kerrville Festival, i Texas, hvor man pludselig står på den store scene og amerikanske ører lytter med fra første parket overthere.
Det kan også være i den anden ende af spektret. Som i starten, hvor jeg spillede i Kolding for 8 lydhøre stilladsarbejdere og en entusiastisk pige der hed Laila. De tropper stadig alle op til mine koncerter i dag.






































